23948sdkhjf

Aggressiv produktlancering gav pote

Designvirksomheden Frederik Bagger Aps kom ud af 2018 med sit første overskud. De gode takter er især drevet af lanceringen af intet mindre end 53 produktnyheder i de danske butikker, der hver og en skulle bidrage til at stadfaste Baggers brand. 

Et normalt flow af produktlanceringer ligger i omegnen af 15 om året. Det skriver Ritzau Finans ifølge Finans.dk.

- Vi vil gerne føle os som et større brand, og derfor udvidede vi sortimentet. Samtidig vil vi gerne have mere gang i eksporten, og det skal nyhederne være med til at skubbe til, siger Frederik Bagger, manden bag firmaet, til mediet.

Gav pote i regnskabet
Og den progressive tilgang ses i regnskabet. Frederik Bagger Aps har vendt et underskud på 2,1 millioner kroner i 2017 til et overskud på lige over 140.000 kroner i 2018.

Samtidig voksede bruttofortjenesten fra 1,2 millioner kroner til 2,7 millioner kroner fra 2017 til 2018.

Frederik Bagger tilføjer, at 2019 står i vækstens tegn og at året allerede nu har fået en fornuftig start på den front.

Frederik Bagger er designer og har udviklet og lancering en serie drikkeglas i forskellige afstøbninger.

Han er søn af Erik Bagger.

Frederik Bagger Aps er stiftet i august 2014 (kilde: CVR).

Kilde: https://finans.dk/erhverv/ECE11470484/fr...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078